Tværfagligt samarbejde

Tværfagligt samarbejde

Januar 2024

Formålet med det tværfaglige samarbejde er at skabe gode og sammenhængende løsninger. Men det gode tværfaglige samarbejde forudsætter at vi har kendskab til hinanden, og at vi er enige om arbejdsgangen.

Her på siden kan du få dig et overblik over, hvem og hvordan du kan få et tværfagligt perspektiv eller sparring, når du har bekymringer for et barn eller ung. Her finder du eksempelvis et overblik over dine  muligheder for vejledning og sparring i relation til børn og unges mistrivsel.

Du kan også finde beskrivelser af rammen for samarbejdet. Læs fx mere om fokusteam i menuen til højre. Her kan du ligeledes læse om det tværgående samarbejde, hvis du arbejder indenfor specialområdet.

 

Lokale løsninger og lokale ressourcepersoner

Et af målene for den tidlige indsats er at indsatsen sker hurtigt og tæt på barnets/den unges hverdag. Derfor er det vigtigt at du altid drøfter din bekymring med dine nærmeste kolleger og/eller leder.

Formålet med skolernes PLC-team er bl.a. at understøtte lærere og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med fokus på inklusion, synlig læring og evaluering.

Skolernes PLC-team består af skolens ledelse og vejledere. Hver skole har minimum fem faste vejledningsprofiler:

  • Inklusionsvejleder
  • Dansk som andet sprogs-vejleder (for skoler med over 5% tosprogede elever)
  • Læsevejleder
  • Læringsvejledere
  • Matematik eller STEM-vejleder

Alle vejledere arbejder ud fra vejledningstrappen. Læs mere om vejledningstrappen her og i menuen til højre på denne side.

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan man kontakter eget PLC-team. Hvis du ikke kender vejen til PLC på din skole, så efterlys den hos dit ledelsesteam

Her finder du en beskrivelse af PLC-team, og hvad de kan tilbyde

Fagligt Fyrtårn

Det faglige fyrtårn har et medansvar for at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet i et samarbejde med kolleger og leder.

Det faglige fyrtårn er sammen med leder nøgleperson i en organisatorisk og pædagogisk udviklingsproces knyttet til den styrkede pædagogiske læreplan

Det faglige fyrtårn medvirker til at sikre udvikling og læring blandt kolleger ved hjælp af inspiration, motivation og vejledning. 

Sprogansvarlig

Alle dagtilbud skal have mindst én sprogansvarlig. Den sprogansvarlige er som udgangspunkt en pædagog med særlig viden om børns sprog og sprogudvikling.

Den sprogansvarlige skal i et samarbejde med lederen inspirere, motivere og udbrede forståelse for det gode sprogarbejde. Derudover skal den sprogansvarlige sammen med sine kolleger planlægge, koordinere og følge op på iværksatte initiativer samt være med til at etablere rum for kollegial refleksion og sparring.

Den sprogansvarlige skal deltage i de lokale sprognetværks-møder.

Øvrige aktører i Roskilde Kommune

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfaglig afdeling, der rådgiver og vejleder om børns og unges udvikling og trivsel fra 0-18 år. PPR kan inddrages, både når det gælder problematikker vedrørende det enkelte barn eller ung, men også hvis der er behov for vejledning ift. uhensigtsmæssige gruppedynamikker hos både børn og unge.

PPR rådgiver og vejleder via fokusteam. Du kan læse mere om rammerne for fokusteam i menuen til højre. PPR varetager også specialpædagogiske indsatser i almenområdet og i kommunens specialtilbud.

Du kan læse mere om vejen til PPR og samarbejdet med PPR i menuen til højre.

I Børn og Unge er det myndighedsrådgivere med forebyggende funktion, der fast tilbyder rådgivning til børn, forældre og professionelle.

De forebyggende rådgivere understøtter den tidlige og forebyggende indsats og opsporing. Det kan fx være ved understøttelse af samarbejdet mellem dagtilbud/skole og familien i forhold til indsatser målrettet barnet.

Dagvagten er indgangen til Børn og Unge, hvor alle underretninger modtages og risikovurderes.

Du kan altid ringe til dagvagten, hvis du har brug for råd og vejledning omkring en bekymring for et barn eller en underretning.

Du kan kontakte dagvagten på telefonnummer 46 31 59 51 eller mail: dagvagtpost@roskilde.dk

Du kan læse mere om hvordan du udarbejder den gode underretning på siden Underretning

Sundhedsplejen understøtter skoler, institutioner og dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger. Derudover kan sundhedsplejen give generel rådgivning om børn og unges sundhed og trivsel.

Hvis du er bekymret for et barn eller en ung, kan sundhedsplejen inviteres med på et fokusteammøde. Dette kræver at forældrene, har givet samtykke. Læs mere om fokusteammøder i menuen til højre.

Telefon: 46 31 46 36
Mail: sundhedsplejen@roskilde.dk
Hjemmeside: Sundhedsplejen i Roskilde

Uddannelsesvejledningen hjælper unge, som har brug for støtte til valg af uddannelse. Hver ung og hver skole har en uddannelsesvejleder tilknyttet, der har sin faste gang på skolen. Et fælles fokuspunkt for vejlederen og skolens lærere er eksempelvis processen omkring uddannelsesparathed, som starter i 8. klasse. Udover individuel vejledning varetager uddannelsesvejlederen kollektiv vejledning, deltager til forældremøder og underviser i faget Uddannelse og Job.

Her kan du finde en oversigt over uddannelsesvejleder og hvilke skoler, de er tilknyttet: Uddannelsesvejledere

Mail: ungeguiden@roskilde.dk

Tel: 46 31 30 00

Hjemmeside: Ungeguiden

SSP-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Skole og Klub, Børn og Unge og Politiet.

Formålet med SSP-samarbejdet er at forebygge og gribe ind omkring børn og unges risikoadfærd som fx begyndende kriminalitet og bekymrende brug af rusmidler.

Er du bekymret for et barn eller ung kan du kontakte kommunens SSP-konsulenter for sparring og samarbejde:

Stig Søgaard Laursen
Tel: 30841199

stigsl@roskilde.dk

 

Søren Fredsø Østergaard
Tel: 46314224

sorenfo@roskilde.dk

 

Hjemmeside: SSP i Roskilde

Er du fagperson og ønsker faglig sparing i forhold til misbrugsproblematikker hos en ung du samarbejder med kan du altid kontakte rusmiddelkonsulent Thomas Eriksen.

Tel: 29 16 27 46

Er du leder og har brug for at drøfte en problemstilling, kan du også rette henvendelse til teamet af konsulenter på henholdsvis dagtilbud- og skoleområdet. Kontaktdata kan du finde på intra.

Link til Dagtilbuds enhedsside på intra

Link til Skoles enhedsside på intra

Roskildemodellen/Tværfagligt samarbejde