Digitale overgreb eller krænkelser

Digitale overgreb

April 2024

For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om digitale overgreb eller krænkelser er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved digitale overgreb eller krænkelser. Roskilde Kommune tager afsæt i de definitioner, som anvendes hos Digitalt Ansvar.

Definition på digitale overgreb eller krænkelser

Digital chikane er episoder, hvor digitale medier, telefonopkald eller SMS bruges til at chikanere en person. Digital chikane kan være grov overfusning, personlig nedgørelse, trusler eller uønskede seksuelle henvendelser – fra små digitale stik til voldsommere episoder (fx trusler). Digitale krænkelser kan være i form af nøgenbilleder og ulovlig billede- og videodeling. Der kan også være tale om, at et barn / ung overtales / presses til at udføre handlinger af seksuel karakter foran kameraet og/eller se på, mens krænkeren udfører seksuelle handlinger. Med trusler om offentliggørelse kan barnet / den unge presses til at udføre flere handlinger eller sende flere billeder.

Digital vold er digitale handlinger, der er egnede til at skade en person psykisk eller krænke dennes privatliv gennem nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. En ”digital handling” er en handling, der udføres ved brug af et digitalt medie eller teknologi som f.eks. en computer, tablet, GPS eller telefon.

Der findes forskellige former for digitale krænkelser, så som grooming, sextortion, billed- og videodeling uden samtykke samt mobning online. Læs mere om dette i beredskabsplanen.

Tegn på digitale overgreb eller krænkelser

I det nedenstående finder du en liste over mulige tegn på digitale overgreb. Vær opmærksom på, at der ikke findes entydige tegn og signaler på, at et barn eller ung har været udsat for et digitalt overgreb eller krænkelse.

Tegn på digitale overgreb

  • Udviser alderssvarende nysgerrighed og optagethed af digitale medier
  • Har interesse i at dele samt udveksle informationer om færden på nettet med forældre og andre
  • Barnet eller den unge henvender sig til relevante voksne, hvis barnet / den unge oplever noget ubehageligt
  • Udviser ikke alderssvarende nysgerrighed og optagethed af digitale medier
  • Har mindre eller ingen interesse i at dele samt udveksle informationer om færden på nettet med forældre og andre
  • Vedvarende mavepine, hovedpine
  • Tristhed / indadvendthed
  • Ensomhedsfølelse/føler sig anderledes
  • Isolation – barnet / den unge trækker sig fra fællesskabet med andre børn og unge
  • Utryg tilknytning / mistillid til voksne
  • Lav selvfølelse
  • Hjælpeløshed, magtesløshed
  • Skyldfølelse/skamfølelse
  • Depression / angst
  • Vanskeligheder med at håndtere konflikter og affekter / udadreagerende / aggressiv
  • Koncentrationsvanskeligheder / indlæringsvanskeligheder
  • Tab af kompetencer
  • Hyperaktivitet / hypersensitivitet
  • Selvdestruktiv adfærd / selvskadende adfærd
  • Offentliggøre / formidler seksuelle billeder eller beskrivelser af sig selv eller af andre uden deres samtykke
  • Giver udtryk for at have oplevet / oplever grænseoverskridende adfærd på nettet
  • Selvdestruktiv adfærd / selvskadende adfærd

Samlet oversigt over xxxx