Det er vigtigt at sætte fokus på tidlig forebyggelse på skolerne for at forebygge fravær. Når skoler vil arbejde proaktivt med at nedbringe fravær kan et fokus på at skabe trivsel, tilhør og samhørighed være et fælles afsat for indsatsen (Lund 2021, s. 121). Tidlig forebyggelse handler dermed om skolekultur, og hvordan man forstår fravær og går til opgaven.

Rammerne for at skolerne kan implementere en tidlig forebyggelse er den kultur, som er på skolen, herunder hvordan man forstår skole-hjem samarbejdet, inddrager børn og unge i undervisningen m.m. Ifølge Gro Emmertsen Lund kan en proaktiv skolekultur være et forbillede, når man ønsker arbejde proaktivt med at nedbringe fravær. I den proaktive skolekultur ses ”fravær som et anliggende for skolen og som en opfordring til at styrke en praksis, der skaber positive skoleoplevelser, hvor elever kan udvikle positive selvbilleder, indbyrdes relationer og oplevelse et fællesskab med hinanden og deres lærere” (Lund 2021, s. 121).

Børn og unge med højt fravær fortæller ofte om ensomhed, utrygge fællesskaber i klassen, svære relationer til lærerne, og oplevelsen af at undervisningen er svær at være i, fordi det enten er kedeligt, for svært eller ikke så meningsfuldt for dem. Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer er centralt i arbejdet med at forebygge skolefravær. Forebyggelse af skolefravær gennem arbejdet i klassen handler først og fremmest om at skabe et forpligtende fællesskab og læringsmiljø, hvor børnene/de unge er trygge ved hinanden. En systematisk tilgang til arbejdet med klassefællesskabet sikrer, at man bevarer fokus på det vigtige trivselsarbejde, også i en travl hverdag.

Skolen skal aktivt arbejde på at styrke børnene/de unges fællesskaber og tilhør til skolen fagligt og socialt. Det kan blandt andet gøres gennem undervisningen, gennem god problem- og konflikthåndtering i hverdagen, via skolens øvrige liv og aktiviteter samt via et godt skole hjem samarbejde, hvor man lytter til forældrenes fortællinger om deres børns skoleoplevelser. At se med børnene/de unge og lytte til dem er også et vigtigt element i at skabe en skole med trivsel, tilhør og samhørighed.

Skolekulturen sætter rammer for, hvordan man på en skole forstår fravær og handler herpå. Ud over denne ramme er det vigtigt, at skolen anvender viden om barnet/den unges trivsel samt skolefraværsproblematikker i deres opsporing af fravær og tidlige tegn herpå, så skolefravær forebygges. Børnelinealen på Roskildemodellen og trivselsundersøgelser kan anvendes som et af flere redskaber hertil. Der bør også være fokus på opsporing af tidlige tegn og signaler på årgange og i klasser.

Tidlige tegn på en skolefraværsproblematik kan blandt andet være generelt ændret adfærd hos barnet/den unge, mentalt fravær hos barnet/den unge, at barnet/den unge forsøger at undgå at komme i skole eller periodisk fravær fra bestemte timer. De ansatte på skolerne kan løbende få faglig sparring fra Kom i skole teamet. Den faglige sparring skal støtte medarbejderne i at vurdere, hvorvidt der kan være tale om en skolefraværsproblematik, og hvilke handlemuligheder der er til stede, herunder om der er grundlag for at foretage en underretning og dermed også inddrage Børn og Unge i at hjælpe barnet/den unge i trivsel.

Fraværsdata understøtter tidlig opsporing på skolerne ved at tydeliggøre typen, omfanget og mønstre i et barn/ungs fravær (Metodecentret, 2017, Havik, 2019, Børns Vilkår, 2020). Fraværsdata kan ikke stå alene i opsporingen, da årsagerne til skolefravær ofte er komplekse og kan komme til udtryk på mange måder (Havik, 2019). Derfor skal data kobles med den viden, som det pædagogiske personale i øvrigt har om barnet/den unges trivsel og adfærd.

Kom i skole teamet har en konkret opgave med at anvende fraværsdata aktivt i opsporingen af bekymrende fravær og tidlige tegn herpå, så skolefravær forebygges. Det sker på mødet hver anden måned (fem gange årligt) med repræsentant fra ledelsen på skolen og den socialfaglige rådgiver med forebyggende funktion. Til mødet gennemgås fraværsdata fra seneste to måneder, og der skabes en systematisk refleksion over børnene/de unges samlede fravær på tværs af fraværskategorier, som understøtter en opmærksomhed på tidlige tegn på skolefraværsproblematikker. I gennemgangen af data kan man blandt andet se på mønstre og ændret adfærd, for eksempel: Er der børn/unge, som ofte kommer for sent, har fraværet været uden besked, er der fravær på bestemte dage eller enkelte timer, og er der fravær efter ferier eller langvarig sygdom? På baggrund af fraværsdata vurderes det, om der er behov for at udpege særlige indsatsområder for børn/unge, klasser eller afdelinger som for eksempel indskolingen.

Børn og unge med skolefravær er en heterogen gruppe, og der er forskellige udfordringer i spil. Derfor er det afgørende at skolen er åben og lyttende over for bekymring for et barns/en ungs fravær eller læringsmiljøet i en klasse.

Det vil derfor være relevant at drøfte en bekymring både med barnet/den unge selv samt klassens team for at få yderligere viden om barnets/den unges trivsel og adfærd. Herudover er forældrenes observationer derhjemme en vigtig kilde til viden, som bør inddrages, da de ofte er de første til at se tidlige tegn på mistrivsel. Andre kilder til viden om barnets/den unges trivsel og adfærd kan også være relevante at inddrage. Det kan eksempelvis være pædagoger på fritidshjem eller klub, sundhedsplejersken, uddannelsesvejledere, PPR eller Børn og Unge.