Det sker, at børn og unge ikke oplever sig inddraget og hørt i sager om skolefraværsproblematikker (Børns Vilkår, 2020).

Børn og unge er aktive medskabere af deres eget liv, som påvirker deres omgivelser, samtidig med at de ydre rammer og omgivelser også dynamisk påvirker barnet/den unge og sætter rammer for den udvikling, som barnet/den unge gennemgår. Det er derfor afgørende, at der i afdækningen spørges ind til og lyttes til barnets/den unges oplevelser, så deres perspektiv bliver afsættet for afdækningen.

Link til redskaber til inddragelse af børn og unge fra Børns Vilkår: Elevinddragelse – Børns Vilkår (bornsvilkar.dk)

Et positivt skole-hjem-samarbejde kan være afgørende for børnenes/de unges trivsel og læring. Det er vigtigt, at alle forældre har mulighed for at deltage i samarbejdet, selvom de har forskellige forudsætninger. Ved bekymring for et barns/en ungs fravær vil det være vigtigt at mødes med forældrene med det formål at drøfte barnets/den unges, hjemmets og skolens perspektiver på trivsel og fravær og finde frem til fælles løsninger. Samtidig er det vigtigt, at samtalen bidrager til at øge forældrenes tillid til skolen og skolens kendskab til barnets/den unges og hjemmets perspektiv på dets situation.

Nogle gange kan hjemmet og skolen opleve barnet/den unges situation forskelligt. Forældre er ofte de første til at opdage de tidligste tegn på mistrivsel. Fra Børns Vilkårs undersøgelser ved vi også, at barnet/den ungeoftest vælger at fortælle om skoleproblemer hjemme fremfor til skolens fagpersoner. Både skolens og hjemmets perspektiver er vigtige, når et skolefraværsproblem skal løses.

Link til redskaber til inddragelse af forældre fra Børns Vilkår: (Børns Vilkår Skole-hjem-samarbejde – Børns Vilkår (bornsvilkar.dk).

Det er vigtigt ikke alene at fokusere på det barn eller den unge, som har fravær fra skolen, og se på, hvilke årsager der har kunnet forklare, at barnet/den unge udebliver fra skolen eller har højt fravær (Fra fravær til fællesskab, s. 11). Vi bør også drøfte og overveje vores egen praksis, med opmærksomhed på, hvad der er på spil i klassens fællesskab, for derefter at vurdere hvor vi kan sætte ind pædagogisk og didaktisk.

Link til redskaber til arbejdet med klassefællesskabet fra Børns Vilkår: Arbejdet i klassen – Børns Vilkår (bornsvilkar.dk)

I afdækningen er det også vigtigt at have fokus på ressourcer og kompetencer i og rundt om barnet/den unge.

Afdækningen af familie og netværk kan blandt andet ske ved at gøre brug af et netværkskort eller udfærdige et genogram med familien / barnet / den unge med henblik på at tydeligøre, hvem der er vigtige ressourcepersoner omkring barnet / den unge. Dette kan ske i en individuel samtale med barnet / den unge og familien, men kan også udfærdiges i klassefællesskabet som en fælles øvelse.

Formålet med et netværkskort eller et genogram er at visualisere og dermed tydeliggøre barnets / den unges netværk og dermed de personer i barnet / den unges liv, som har betydning for barnet / den unge. Overblikket kan være medvirkende til at opnå en forståelse af barnet/ den unges trivsel / mistrivsel samt få et overblik over, hvilke relationer / netværk barnet har, som eventuelt kan bidrage med at understøtte barnet / den unges trivsel og derved give øget mulighed for at intervenere.

Skolefravær udvikler sig ofte gradvist. Tit vil der være tegn på, at barnet/den unge ikke trives, og tit vil der tegn på, at der er udfordringer i fællesskabet, før der er enkelte børn/unge, der begynder at vise tegn på mistrivsel og er fraværende.

I kan bruge børnelinealen på Roskildemodellen til at vurdere barnet/den unges trivsel generelt: ROSKILDEMODELLEN

I kan også bruge fraværsdata til at afdække barnet/den unges fravær og mønstre heri.

For at sikre koordinering og systematisk opfølgning udpeges der altid en tovholder i alle fraværssager. Tovholderen er en leder fra Kom i skole teamet. Tovholderen har det overordnede ansvar for at koordinere den løbende dialog, samarbejde og opfølgning. Tovholderen arbejder på tværs af hjem, skole og eventuelt øvrige aktører, og det er tovholderens ansvar at sikre samarbejde og opfølgning på indsatser. Det kan både ske gennem løbende dialog med alle involverede og ved systematisk brug af netværksmøder. Overordnet har tovholderen en vigtig rolle i at medvirke til opbygning af kendskab til hinanden og relationer på tværs, som kan styrke den fælles opgaveløsning. Tovholderen skal desuden sikre, at barnet/den unge bliver hørt, og at barnets/den unges perspektiv altid er en del af overvejelser, beslutninger mv. De konkrete opgaver i forhold til samtaler med barnet/den unge og forberedelse af barnet/den unge forud for møder kan dog varetages af den person, der har den tætteste relation til barnet/den unge.

Forældre til børn/unge med skolefraværsproblematikker påtager sig ofte tovholderrollen, fordi de oplever, at der ikke er sammenhæng mellem forskellige indsatser, og at der kan være perioder, hvor barnet/den unge og familien ingen støtte får med risiko for eskalering af problemerne (Børns Vilkår, 2020, Institut for Menneskerettigheder, 2017).

Ved altid at have en udpeget tovholder kan der sikres bedre information og koordinering af samarbejde og indsatser. Tovholderen kan være med til at sikre, at alle ved, hvad de forskellige parter arbejder med, og at indsatser opleves sammenhængende for barnet/den unge og familien.

Ligeledes vil tovholderen sikre, at forældrene undgår at skulle koordinere forløbet og indsatserne og dermed i højere grad kan understøtte barnets/den unges behov.