Opfølgning

Opfølgning

23. oktober 2023

Formål med opfølgning

Tæt kontakt og hyppig opfølgning er en forudsætning for, at indsats og mål kan tilpasses løbende i forhold til barnets/den unges progression. Der skal derfor tages stilling til, hvordan der sikres en systematisk opfølgning og tilpasning af mål og indsats i forhold til barnets/den unges progression, ressourcer og behov.

Principper for opfølgning

Hvis målene er konkrete og realistiske kan små forbedringer vises, og det kan være opmuntrende for barnet/den unge og forældrene og alle andre, når det er tydeligt, der sker en positiv progression. Inddrag eventuelt også andet netværk og professionelle i at give eksempler på fremskridt og opnåelse af mål, så der kan bygges videre på successer.

Med inspiration fra Børns Vilkår bør følgende drøftes med barn/unge og forældre, hvorefter handleplanen opdateres på baggrund heraf:

  • Kig jeres indsatser igennem: Fik i gjort hvad I havde planlagt?
  • Vurder hvordan det er gået: Har jeres indsatser haft en virkning? Vurder fællesskabet og bekymringen for barnet/den unge igen.
  • Juster: Juster pædagogik og didaktik efter behov og aftal næste skridt.
  • Gentag processen indtil bekymringen har lagt sig.

Opfølgningen sker på baggrund af inddragelsen af barnet/den unge og forældrene og bør være tæt og hyppig, da tidsfaktoren er afgørende for problemudviklingen. Tovholderen har en særlig rolle i at sikre opfølgning og sikre at alle involverede ved, hvad der sker i forløbet.

Opfølgningen på indsatserne kan også gøre os klogere på, om vi har afdækket problemstillingen tilstrækkeligt, eller der måske er noget, der er centralt for at lykkes, som vi ikke har fået øje på tidligere. Husk derfor at vend tilbage til afdækningen undervejs, for at vurdere, om der er sket nyt eller afprøvningen af indsatser har betydet, at I ser noget andet end tidligere.

Husk også at tænke afslutning og ”efter” ind i indsatsen, så mål og opfølgning også omfatter det, der skal understøtte barnet/den unge efter tilbagevenden til skole. Inddrag altid barnet/den unge og forældrene i drøftelserne af behovet for justering af indsatser og afslutning.

Ligesom det ikke er muligt at sætte en grænseværdi for, hvornår skolefravær er bekymrende, gør det samme sig gældende, i forhold til hvornår en indsats eller et forløb med Kom i skole teamet skal afsluttes. Der er hverken fra praksis eller i forskningen klare definitioner eller retningslinjer for dette. Det må derfor altid være en konkret faglig vurdering, der ligger til grund for en afslutning.

Har indsatsen været forankret i Kom i skole teamet, anbefales det, at der foretages en løbende overlevering til det pædagogiske personale, så det er muligt at holde kontakten ved lige, og Kom i skole teamet er tilgængeligt i forhold til hurtig sparring.